Kategori: Blog

Fungerer banko til min fest?

Under corona-epidemien blev banko endnu mere populært. Jeg begyndte at være online banko-opråber – selvfølgelig med et islæt af sækkepibe & comedy. Da samfundet åbnede op blev interessen ved med at være der, så jeg er fortsat sjov banko opråber til alle slags fester.

Vil en omgang banko så passe til din fest? Jeg kan ikke give dig det endelige svar, men komme med nogle plusser og minusser:

PLUSSER

  • Alle folk kender banko, så der kræves ikke instruktioner.
  • Der opbygges konstant spænding, for hvem har ikke lyst til at vinde?
  • Det er nemt at arrangere. Når jeg er banko opråber, så har jeg tromle, plader og brikker med til gæsterne. Du skal bare sørge for gevinster.
  • Det foregår i et tempo hvor alle kan følge med, og der er plads til sjov undervejs.


MINUSSER

  • Banko kan tage lang tid. Men så er det op til opråberen at være underholdende undervejs. Det er også en fordel at køre 1 vandret række, 2 vandrette og en fuld plade, så der oftere er gevinst.
  • Banko er gammeldags. Tjaaah, men det er en hyggelig tradition, som jeg pepper op med jokes, skæve talrim og ping-pong med gæsterne.

Hvis du stadig ikke synes, banko er noget for dig, så kan du jo altid hyre mig til at underholde jer 😉 Jeg garanterer at lave sjov underholdning til firmafest – eller sjov underholdning til privatfest.

5 tiltag, der gør din fest helt forrygende

Jeg har deltaget til en masse fester i begge ender af sjovheds-skalaen. Både fra de helt uforglemmelige til dem, hvor du sidder og tænker på en undskyldning for at tage hjem snarest muligt. Faktisk er jeg en af dem i DK, der har været til flest fester, når jeg tæller dem med, hvor jeg har underholdt. Dvs. nok omkring 1000 stk.

Når jeg har snakket med kunderne om deres fest + mine egne observationer, har der dannet sig nogle mønstre, som går igen, når festerne har været en succes.

Her er mine bud på, hvordan du skaber rammerne for den bedste og sjoveste fest:

1. Hav en toastmaster
Det kan godt være, du ikke regner med, at der kommer nogle indslag til din fest, men dine gæster har andre planer. Sørg for at have en ven/veninde til at påtage sig rollen, så Onkel Herbert ikke lige pludselig rejser sig op og holder en 30 min. lang tale lige inden stegen bliver serveret. Køkkenpersonalet vil være så glade for, at der er styr på indslagene, så de kan planlægge serveringen ud fra det.
Jeg bliver af og til hyret ind som konferencier til fest, og mine fokusområder er Forberedelse, Humor og Overblik.

2. Bak op om bekendtskaber
Sørg for at sætte god tid til at folk kan få snakket sammen. Ofte er der gæster med, som ikke har mødt hinanden, så giv dem mulighed for at få lært hinanden at kende. Du kan endda give processen et lille skub ved f.eks. at lave en kort præsentation af enkelt gæst, skrive fun facts om hver enkelt på en tavle, lave lege/havespil hvor gæsterne bliver sat sammen med dem, de ikke har set før eller måske give folk nye pladser efter hver ret.
En mulighed er også at hyre ekstern sjov underholdning til fest som f.eks. mig 😉, for så griner folk sammen og har noget fælles at snakke om resten af festen.

3. Sid tæt
Et lidt specielt tiltag, som faktisk er ret vigtigt. Hvis du gerne vil have, at dine gæster har det sjovt og snakker sammen, så skal du sørge for, at de også har muligheden for det. Hvis folk placeres ved store runde borde og langt fra hinanden, så er det også sværere at opnå den gode stemning. Jeg oplever, at når folk hyrer mig til at underholde i et festtelt i haven, så er der næsten altid rigtig god stemning, fordi den lille plads skaber en intim stemning, hvor alle er med og man nemt kan komme i kontakt med alle i selskabet.

4. Hav en plan for musikken
Efter middagen er det oplagt, at folk gerne vil ud at danse. Hvis du ikke har hyret et band eller en dj, så lav en playliste, som varer hele aftenen. Eller fortæl dine gæster, at du styrer musikken, og de er velkomne til at komme med ønsker. Eller endnu bedre, lad en ven stå for musikken, så du heller ikke har det ansvar på aftenen. Det er forresten vigtigt, at din ven har samme musiksmag som dig 😉.

Hvis der i stedet bare ligger en telefon, hvor alle kan sætte numre på, så vil du opleve, at I kommer til at høre få sekunder af hvert nummer, fordi alle vil gerne høre deres helt specielle yndlingsnummer. Der er ingen fordel ved dette og kan i stedet give en dårlig stemning.

5. Sørg for en overraskelse
Man glemmer aldrig den fest, hvor der skete noget helt uventet. Hvem glemmer festen, hvor der lige pludselig dukkede et sambaorkester op? Eller til moster Birtes 60 års fødselsdag, hvor der lige pludselig kom en sækkepibe-spiller ind til festen, som endda var sjov?! Ingen.

Hvis du ikke selv har øvet noget helt unik op, har hemmeligt talent som poledancer, så er det en succes at benytte dig af underholdning udefra. Det er ingen overraskelse, at jeg vil anbefale mig selv, da jeg kommer med et unikt og sjovt show til fødselsdag, bryllup, firmafest osv.
I mange af de tilbagemeldinger, jeg får, fortæller arrangøren, at alle gæsterne var henne og spørge, hvor pokker hun dog havde fundet ham med sækkepiben henne? Og det var den en super sjov idé.

Det var mine bud, som står for egen regning. Jeg håber, du kunne bruge dem til noget 😊

Hvad koster et show med Claus Reiss?

For at få en pris, skal du besvare 5 punkter:

1. Hvilket slags arrangement er det?
2. Hvor i landet skal det foregå?
3. Hvilken dato?
4. Et ca. tidspunkt for mit show?
5. Ca. antal deltagere?

Kontakt via formularen, mail: [email protected] eller tlf. 26183890
Så sender jeg dig en pris ud fra de 5 ovennævnte punkter.

Du får tilbuddet pr. mail – eller telefonisk, hvis du ønsker det.
Det er selvfølgelig helt uforpligtende =)